Nettarif og elafgift: det betaler du ud over spotprisen

Ud over strømmen selv betaler du for at få den transporteret til dit hus og for en afgift til staten. De to poster er ens, uanset hvilket elselskab du vælger, men de har stor betydning for, hvad en kilowatttime reelt koster.

Nettarif: tre priser i døgnet

Dit netselskab, som ejer ledningerne i dit område, tager en nettarif for hver kWh, du bruger. Tariffen er delt op i tre niveauer efter tidspunkt på døgnet: lav (typisk om natten), høj (om dagen) og spidslast (kl. 17–21 på hverdage). Om vinteren fra oktober til marts er alle niveauer højere end om sommeren.

Som eksempel har N1 oplyst for 2026, at tariffen i spidslast er 99 øre pr. kWh inkl. moms i vinterperioden fra oktober til marts, mod 43 øre i sommerperioden fra april til september. Satserne varierer mellem netselskaberne, så slå din egen op hos dit netselskab. Det betyder, at en kWh kl. 18 en vinterdag kan koste mere end en kWh kl. 03 om natten, selv hvis spotprisen er ens.

Energinets tarif

Energinet driver det overordnede elnet og tager en lille tarif oven i. Den er sænket de seneste år, og Energinet har indført et loft for forbrugernes tarif de kommende år. Beløbet er lille i forhold til nettariffen, men indgår i din regning.

Elafgift: næsten nul i 2026 og 2027

Elafgiften er en afgift til staten pr. kWh. Den var tidligere over 70 øre pr. kWh ekskl. moms, men for 2026 og 2027 er den sat ned til EU's minimumssats på 0,8 øre pr. kWh ekskl. moms, svarende til omkring 1 øre inkl. moms. Det er en stor ændring i forhold til tidligere år og en af grundene til, at elregningen er faldet. Bemærk, at nedsættelsen kun gælder i 2026 og 2027. Hvad satsen bliver bagefter, er endnu ikke afgjort. Du kan læse om reglerne på skat.dk.

Hvad betyder det for dig?